Rideskole

Rideskole, hold- & eneundervisning

Idylisk rideskole i Hundested/Kikhavn nær skov og strand

 

Slettebjerggård er beliggende 3 km udenfor Hundested tæt på Kattegat og ligger mellem Kikhavn og Ullerup Skov. Slettebjerggård ligger klods op ad skoven og har egne ridestier samt 10 minutters gang til stranden ved Kattegat. På Slettebjerggård kan du få holdundervisning og eneundervisning på rideskolens heste/ponyer eller på din egen hest/pony i diciplinerne spring og dressur.

 

Vi afholder også Ryttermækekurser. Alle rideskolebørn bliver tilbudt ryttermærkekursus. Normalpris pr. ryttermærke udgør 500 kr. for medlemmer og 600 kr. for ikke medlemmer. Vi har 4 trænere tilknyttet rideskolen.

  • Eneundervisning er af 30 minutters varighed og du skal møde 30 minutter før start for at sadle "din" hest op og du skal varme op inden undervisningen begynder. Ugentligt tidspunkt aftales med træner. Ved afbud mindre end 24 timer før undervisningsstart skal der stadig betales for undervisning.
  • Holdundervisning er af 45 minutters varighed og du skal møde min. 30 minutter før holdstart for at sadle "din" hest op.
  • Små springhold af 30 minutters varighed. En forudsætning for deltagelse på springhold er at rytterne selv varmer op, skridter af mv. På de små springhold er der plads til max 3 ryttere.

 

Rideundervisning, ridestævner og ridelejre drives af Slettebjerggård rideforening.

 

Rideskolerytterne har adgang til ridehal, udendørs ridebaner og opvarmet rytterstue. Slettebjerggaard Rideforening/rideklub lejer sig ind på Slettebjerggaard, som ejes af Merete og Finn Bojsen-Møller. Vi har på rideskolen ca. 8 heste/ponyer til rådighed. Hovedparten har rideskoleheste- og ponyer lejer vi af ejerne Merete og Finn Bojesen-Møller.

 

Rideskoleryttere kan få part i hest/pony for 250 kr. pr md for en dag, 2 dage om ugen koster 375 kr. pr md og 3 dage om ugen koster 500 kr. Spørgsmål vedrørende part på rideskoleheste/ponyer kan ske til Helena på 53701315 (kan kontaktes i hverdage mellem kl. 8-15).

 

Undervisningen foregår i ridehal eller på udendørs baner og ind i mellem i skoven. Alm. holdundervisning er af 45 minutters varighed. Med henblik på at opretholde en bæredygtig rideklubøkonomi forsøger vi at lave hold med 5-6 ryttere ad gangen.

Vores små springhold er med 2-3 ryttere ad gangen af 30 minutters varighed.

Hvis en gruppe ryttere ønsker at oprette eller opretholde et hold med meget få ryttere, så kan der aftales en særlig individuel afregning, således at rideklubben sikres en bæredygtig økonomi. Eneundervisning er af 30 minutters varighed.

Man skal være medlem af Slettebjerggård Rideforening for at kunne deltage i hold- eller eneundervisning. Det betyder, at du ud over den månedlige holdbetaling/eneundervisningsbetaling også betaler et årlig kontingent, som bla. dækker medlemskab af Dansk Rideforbund, herunder en obligatorisk forsikring som dækker frivillige hjælpere i foreningen samt ansatte i foreningen, netsbetalinger, bankadministration mv.

 

Der er ikke undervisning i juli måned og i den første uge af august måned. Rideundervisning starter op ved skolestart.

Der er ikke undervisning mellem jul og nytår eller i ugen op til påske, og når der afholdes ridelejre i foreningsregi.

 

Ulykkesforsikring og årskontingent

Der er rideforeningens egne medlemmers pligt at være personligt ulykkesforsikret, og foreningen/klubben har som sådan ikke noget erstatningsansvar overfor medlemmer, der kommer til skade under udøvelse af aktiviteter i foreningensregi. Vi har dog valgt at tegne en kollektiv ulykkesforsikring i TRYG som dækker deltagere på vores ridelejre og deltagere som rider på vores rideskolehold, men for at være omfattet af forsikringen skal man have betalt for aktivt medlemskab.

 

Det årlige kontingent for 2017 udgør 330 kr. for juniorer under 25 år. For seniorer fra det 25. år udgør det årlige kontingent kr. 520,-. Derudover er det muligt at være passiv medlem for 110,- årligt, hvis man fx vil støtte rideforeningslivet i lokalområdet.

Læs mere om de forskellige medlemskabstyper og forsikringsforhold under forening.

Rideskolepart

Priser på part pr måned

  • 1 dag pr uge kr. 250 ,-
  • 2 dage pr uge kr. 375,-
  • 3 dage pr uge kr. 500,-

Kræver minimum 1 gang ugentlig undervisning i rideskolen.

 

Betaling for part skal ske til Slettebjerggaard Stald, CVR:79524417,

Danske Bank, Reg.nr. 9570 Kontonr. 16901466. Betaling skal ske senest den 3. i måneden.

Husk at angive rytterens fulde navn i forbindelse med indbetalingen.

Henvendelse kan ske til: Daglig leder Helena Kainulainen tlf. 53701315 (kan kontaktes i hverdage mellem kl. 8-15).

Ejer: Finn Bojsen-Møller tlf. 61359402/CVR:79524417

 

Beskrivelse af nogle af vores undervisere som er tilknyttet rideforeningens rideskole:

 

Springtræner Mette Sofie Ringheim tlf. 20642255: Er 38 år, uddannet pædagog og arbejder til daglig i Børnehuset Spodsbjerg i Hundested. Mette har tidligere redet landstævner i springning på både pony og hest. Mette har arbejdet i en salgsstald med springheste hos den tyske berider Andreas Kunnemann, som er bosiddende i Danmark. Et job hvor Mette både havde heste i tilridning, samt uddannede springheste. Mette har også tidligere undervist ponyryttere og taget med dem til stævner.

 

Mettes ambitioner for børnene på Slettebjergård, er at lære dem den grundlæggende teknik i springningen. De skal have en god balance, kunne bedømme en afstand til forhindringer, de skal lære at holde en rytme på en bane, og de skal kunne styre hesten og bestemme tempoet. Mette vil blandt andet lave gymnastikspringning med børnene, da dette udvikler balance og gør at ponyerne skal tænke sig om og bruge deres krop, når de springer. Når børnene er klar vil Mette så vidt muligt tage med børnene ud til stævner.

 

 

 

Priser

 

Læs mere om priser

Undervisning

 

  • Mandag kl. 16 begynderhold v/Stephan
  • Mandag kl. 17 begynderhold v/Stephan
  • Mandag kl. 18 Øvet v/Stephan
  • Mandag kl. 19 Øvet v/stephan
  • Tirsdag kl. 16.30, 17.00, 17.30 og kl. 18.00, 18.30 små springhold (øvet ryttere) 2-3 deltagere pr hold) af 30. min varighed ved v/Mette
  • Onsdag kl. 16:00 miniput hold v/Stephan
  • Onsdag kl. 17:00 v/Stephan
  • Onsdag kl. 18:00 v/Stephan
  • Torsdag kl. 16:00 øvet v/Stephan
  • Torsdag kl. 17:00 begynder v/Stephan
  • Torsdag kl. 18:00 dressur øvet v/Stephan
  • Fredag kl. 17 begynde v/Stephan
  • Fredag kl. 18 voksen v/Stephan

 

Før og i forlængelse af rideskolehold kan der forekomme eneundervisning efter aftale med foreningen og foreningens trænere.

 

Der kan forekomme aflysninger ved helligdage, stævner, kurser eller sygdom. Ved akut opstået aflysning vil du få besked via SMS. Ved evt aflysning vil du ikke modtage kompensation.

Hvis du eller dit barn er forhindret i at møde op til træning bedes du sende din træner en sms.

Hvis du har aftalt enetime og melder afbud mindre end 24 timer før undervisningstart så man skal betale for den aftalte undervisning.

 

Slettebjerggård Rideforening og rideskole

Formand: Gitte Larsen tlf: 61342958

Træner Stephan tlf. 93200866

Træner Helena Kainulainen tlf. 53701315

Mette Ringheim tlf. 20642255

 

CVR: 11575803

Bankkontonr.: Regnr.9570 kontonr.7545916

MobilePay: 50599907

Rideforening@slettebjerggaardridecenter.dk